Lisa

    Lisa Drømmen om et liv med skotter voksede ud af mødet med min barndoms skotte, Hallo. Han var helten i en billedbog med de dejligste fotografier. Billederne I den af et varmt venskab mellem en lille pige og en sort firkantet hund med dybe, gnistrende øjne, øre på vagt lige I vejret og en hale som antennen på en radiobil. Alt det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

    Som næsten voksen fik jeg overtalt min mor til at købe en skotte til mit barndomshjem. Siden har skotten været en del af mit liv.

    Da Julie var 10 år, fik hun den hundehvalp, jeg havde lovet. Det blev selvfølgeligt en skotte.

    Heldigvis havde vi henvendt os et godt sted, så den store brindlede skottepige, Julie faldt for også havde det mest pragtfulde avlsmateriale I sig. Det viste sig efter første parring, som førte til de smukkeste hvalpe.

    Så let var det altså at lave dejlige hvalpe, troede jeg et kort øjeblik, og glemte at avlsarbejdet var lavet af Kennel Danskot, og at jeg først nu selv skulle til at finde ud af opdrætkunstens mysterier.